16. okt. 2023 - 14:11

Se video og fotos: Jernbane-fans driver veteranbane




Veteranbanen Bryrup-Vrads drives af en kreds af entusiaster, som forsøger at bevare det gamle jernbanemateriel, bygninger og anlæg – og at opretholde veteranbanedrift på strækningen Bryrup – Vrads i det midtjyske.


Banen kører på en cirka fem km lang strækning af den nedlagte Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane, som blev lukket i 1968.

Turen går fra Bryrup gennem et skovområde forbi søerne Kvindsø, Kulsø og Snabe Igelsø til Vrads station.

Det er en meget smuk tur, som med rette kaldes “Danmarks Smukkeste Jernbane”

Vrads Station drives som restaurant og traktørsted og er altid åben, når der køres tog efter den ordinære køreplan.