Den populære reality-legende Sidney Lee bliver for tiden portrætteret i en ny dokumentar på TV2, hvor skaberne bag har gjort det muligt at genskabe Sidney Lee stemme ved hjælp af kunstig intelligens. På den måde kommer det til at lyde som om, at Sidney Lee snakker til seerne fra graven.
Dokumentaren hedder ‘Sidney’ og havde premiere på Tv2 Echo og Tv2 Play d. 11. april.
Det er meget sjældent, at man bruger kunstig intelligens til at genskabe en persons stemme i Tv-programmer. Thomas Breinholdt, der er skaber af dokumentaren, håber på, at det vil skabe en god oplevelse for seerne.
“At genskabe en afdød persons stemme ved hjælp af kunstig intelligens er ikke noget, vi har gjort før på TV 2. Det er forbundet med flere dilemmaer og et stort ansvar, men jeg synes, at vi er landet på et spændende og ikke mindst etisk forsvarligt resultat, fortæller Thomas Breinholt i en pressemeddelse og uddyber:
“Vi har for det første fået familiens samtykke, vi deklarerer det tydeligt overfor seere og lyttere, og så har vi været påpasselige med, hvad vi lader den kunstigt skabte stemme sige. Alt, hvad den siger, er baseret på gennemgribende research, udtalelser fra personer helt tæt på ham og Sidneys egne ord fra, da han levede.”
Hør Sidney Lee’s genskabte stemme i traileren til dokumentaren HER.
LÆS OGSÅ: Ny dokumentar om Sidney Lee: Nu taler familien ud for første gang nogensinde