12. apr. 2023 - 13:03

Frank Hvam og Simon Kvamm i nyt fællesprojekt: “Der er chancer, man kun får en gang i livet”

FOTO: Tv2 


En ny duo er under opsejling bestående af Simon Kvamm og Frank Hvam, der løfter sløret for et nyt samarbejde til efteråret 2023.

Frank Hvam skal nemlig på danmarksturné med Simon Kvamm og bandet Hugorm.

Det skriver LUGER, der er et af Skandinaviens førende booking, koncert- og festivalarrangører.

I en pressemeddelelse fra LUGER sætter både Frank og Simon ord på den nye samarbejde.

“I ‘Hugorm’ har vi længe haft lyst til at lave noget lidt mere eksklusivt, hvor vi giver den ekstra gas med at eksperimentere med koncertformatet. Vi er blevet enige med vores ven, Frank Hvam, om at gøre det sammen, og det, tør jeg godt love, vil ende nogle steder, som man ikke forventer – og som vi heller ikke forventer,” siger Simon Kvamm og fortsætter:

“Selve grundenergien er, at det simpelthen kunne være sjovt at opfinde noget, der kunne give os en undskyldning for at hænge ud sammen. Vi har kombineret det, vi hver især kan, i et format, der på den ene side er en koncert, og på den anden side meget andet.”

Frank Hvam tilføjer:

“Der er chancer, man kun får en gang i livet. For mit vedkommende er den musikalsk. Jeg glæder mig sindssygt til at komme på tour med ‘Hugorm’, som jeg betragter som Danmarks bedste liveband. Så skide være med, at Gnags aldrig ringede.”

Frank Hvam, Hugorm og det nye show starter i Vejle Musikteater d. 25 november.

Billetsalget starter fredag den 14. april 2023 kl. 10.00 på Luger.dk: https://luger.dk/artists/Hugorm

Tourplan og datoer:

24/11/2023, Horsens Ny Teater.

25/11/2023, Vejle Musikteater.

29/11/2023, ODEON, Odense.

30/11/2023, Bremen Teater, København.

01/12/2023, Bremen Teater, København.

02/12/2023, Bremen Teater, København.

03/12/2023, Bremen Teater, København.

06/12/2023, Musikhuset, Esbjerg.

08/12/2023, Musikhuset, Aarhus.

09/12/2023, Musikkens Hus, Aalborg.