Brøndby vandt søndagens sene Superliga-kamp mod FC Nordsjælland med 2-1.
Mathias Kvistgaarden bragte Brøndby foran i første halvleg efter oplæg fra Nicolai Vallys.
Senere i første halvleg fik FCN straffespark, da Brøndbys Henrik Heggheim nedlagde Andreas Schjelderup fra FCN i det kriminelle felt.
Der skulle VAR-gennemsyn til, førend straffesparket blev dømt. Men herefter omsatte Marcus Ingvartsen det store tilbud til mål.
I anden halvleg sørgede Nicolai Vallys med et drøn af et mål for Brøndby-sejren.
Resultatet betyder, at Brøndby ligger på andenpladsen i Superligaen – et point efter de forsvarende mestre fra FCK, som lørdag vandt 4-0 over bundproppen Hvidovre.
FCN dumpede ned på femtepladsen.