18. apr. 2023 - 14:17

Barcelona viser interesse for dansk landsholdsangriber

www.presse-fotos.dk


Det spanske storhold FC Barcelona har angiveligt planer om at finde sig en ny topangriber til sommer.

Og her kommer en formstærk dansk angriber ind i billedet – nemlig 20-årige Rasmus Højlund.

Det skriver det spanske medie Sport.

Ifølge mediet er Barcelonas klare førsteprioritet den 18-årige Athletico Paranaense-angriber Vitor Roque fra Brasilien.

Hvis det dog ikke lykkedes Barcelona at få fingre i den unge brasilianer, så er det angiveligt Rasmus Højlund eller Gent-angriberen Gift Orban, der står som de næste i rækken.

Mediet Sport skriver, at FC Barcelona allerede har været i kontakt med Rasmus Højlunds italienske klub Atalanta i forhør om muligheden for at købe den danske angriber til sommer.

Rasmus Højlund har tidligere være sat i forbindelse med FC Barcelona. Det skete tilbage i januar, hvor Barcelona ifølge spanske medier var klar til at betale i omegnen af 300 millioner kroner for danskeren.

Det spanske medie Sport skriver ydermere, at der hos FC Barcelona er ingen tvivl om, at Rasmus Højlund vil være i stand til at spille på den øverste hylde i europæisk fodbold.

20-årige Rasmus Højlund har kontrakt hos italienske Atalanta frem til sommeren 2027.

LÆS OGSÅ: SE VIDEO: Dansk landsholdsstjerne taget af Italiensk politi – får bøde og beslaglagt sin bil