08. feb. 2023 - 13:00

Ukraines Zelenskyj kommer til London og vil tale til parlamentet




Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøger onsdag Storbritannien.

Her vil han blandt andet besøge ukrainske soldater, der er under oplæring hos det britiske militær.

I London skal han besøge premierminister Rishi Sunak og tale til parlamentet, oplyser premierministerens kontor.

– Premierministeren vil tilbyde at styrke det britiske træningstilbud til ukrainske soldater. Herunder at udvide det til kamppiloter for at sikre, at Ukraine kan forsvare sit luftrum et godt stykke ud i fremtiden, lyder det videre i erklæringen.

Der har været spekulationer om, at Zelenskyj kommer til Bruxelles, når europæiske ledere torsdag samles til EU-topmøde.