21. jan. 2023 - 11:48

Rasmus Paludan vil brænde koranen foran tyrkisk ambassade

Foto: presse-fotos.dk


Dansk-svenske Rasmus Paludan har fået grønt lys i Sverige. Derfor har han planlagt en koranafbrænding i lørdag eftermiddag. Det skal ske foran den tyrkiske ambassade i Stockholm.

En svensk tilladelse til Paludan har givet tyrkisk afvisning til Sverige. Det var ellers planlagt, at den svenske forsvarsminister, Pål Jonsson, skulle til Tyrkiet for at tale om Sveriges ansøgning om NATO-medlemskab. Dette møde er nu blevet aflyst.

“På nuværende tidspunkt har den svenske forsvarsminister Pål Jonsons besøg den 27. januar mistet sin betydning og mening, så vi har aflyst besøget”, siger den tyrkiske forsvarsminister, Hulusi Akar, ifølge AFP.

LIGE NU LÆSER ANDRE: Kåring af Danmarks bedste bøfsandwich

Det tyrkiske udenrigsministerium indkaldte fredag den svenske ambassadør og gjorde opmærksom på, at Tyrkiet fordømmer den “provokerende” protest, som Rasmus Paludan har planlagt.

Nu er Sveriges ønske om NATO-medlemskab igen ude i uvisheden. For det kræver nemlig, at samtlige 30 NATO-lande godkender Sveriges medlemskab. Tyrkiet har før sat en stopper for optagelsen, da de vil have Sverige til at stoppe enhver støtte til grupper som PKK.

PKK er på EU’s terrorliste og har i årevis gjort oprør i Tyrkiet.

LÆS OGSÅ: POLITIET EFTERLYSER: 13 gange har ung mand forsøgt at svindle 

Rasmus Paludan planlægger at møde op foran den tyrkiske ambassade klokken 13 lørdag eftermiddag. Her det planen, at han vil brænde koraner og læse et satirisk digt op, hvor den tyrkiske præsident Erdogan bliver kaldt kvindehader og pædofil.

Der er også planlagt en moddemonstration. Derfor vil poltiet være massivt til stede i området.