28. jun. 2023 - 17:37

Anklage mod folketingsmedlem: Misbrug af offentlige midler




Foto: Marie Hald/ft.dk

Folketingsmedlemmet Nanna W. Gotfredsen er anklaget for misbrug af offentlige midler. Det skriver dr.dk

Anklagerne siger, at misbruget fandt sted, mens Nanna W. Gotfredsen var leder af Gadejuristen. Det er en organisation, der giver juridisk bistand til udsatte borgere.

Nanna W. Gotfredsen er uddannet jurist og nu medlem af Folketinget for regeringspartiet Moderaterne.

Den 54-årige Nanna W. Gotfredsen opførte sig ifølge anklagerne på en måde, så tidligere medarbejdere mente, at det var direkte skadeligt for brugerne af Gadejuristen.

Desuden blev der ifølge disse tidligere medarbejdere brugt penge på ting, der ikke tjente det rette formål. Medarbejderne efterspurgte bilag for omkring 100.000 kroner.

Gadejuristen modtager årligt flere millioner kroner i statsstøtte fra Finansloven.

Nanna W. Gotfredsen afviser, at der er hold i anklagerne.

“Nu ser jeg frem til styrelsens undersøgelse som efter min bedste overbevisning vil vise, at de offentlige midler er blevet brugt til det, de skulle,” skriver hun i en mail til DR.