07. mar. 2024 - 10:26

Mindreårig afhøres efter flere påsatte brande




De seneste dage har der flere påsatte brande hærget et område i Slagelse. Nu har politiet afhørt en mindreårig i forbindelse med sagen.

Senest er det gået ud over en affaldscontainer på Nordre Ringgade, tidligere var det blandt andet noget haveaffald på Tømrervej.

Kvarteret i Slagelse har været hårdt ramt af påsatte brande de seneste par dage.

Nu har politiet afhørt en mindreårig dreng fra lokalområdet.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters politi i onsdagens døgnrapport.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Denne brand foregik den 4. Marts 2024 i Slagelse.

Efterforskning af de påsatte brande har i følge døgnrapporten ført til, at lokal efterforskning i Slagelse har haft drengen til afhøring.

De sociale myndigheder er underrettet om sagen, og drengens forklaring skal nu gennemgås i forhold til branden, skriver politikredsen.

Politiet hører gerne fra dig, hvis du ved mere om brandene i Slagelse, de kan kontaktes på telefon 114.

LÆS MERE OM BRANDENE HER:
Påsatte brande hærger kvarter

Flere brande hærger område

Kort tid forinden var området også ramt af flere brande, hvor gerningsmænd havde efterladt en mystisk besked til politiet ved brandstedet.

Brand i Slagelse.