14. feb. 2023 - 9:55

Betjente rykker nu også ud på elektriske løbehjul

Foto: Københavns Vestegns Politi


Lokalbetjente i områderne Høje Gladsaxe og Ishøj patruljerer nu også på elektriske løbehjul i bycentrene.

Løbehjulene har en tophastighed på 20 kilometer i timen og kan køre op til 30 kilometer på en opladning.

Det skriver Beredsskabsinfo.dk på deres hjemmeside.

”Med løbehjul kan vi nemt køre ud, være til stede i vores nærmeste lokalområde og hurtigt komme tilbage i nærpolitienheden, hvis nogen hellere vil tale med os der”, fortæller politiinspektør Allan Nyring, der er chef for lokalpolitiet i Københavns Vestegns Politi til Beredskabsinfo.dk.

Indtil videre er lokalpolitiets erfaringer positive:

”I lokalpolitiet ønsker vi, at vores borgere oplever os som fleksible og tilgængelige, og det mener vi, at løbehjulene kan bidrage til. Politi på løbehjul vækker flere smil og hyggelige kommentarer end cyklen, og betjentene føler, at de kommer tættere på borgerne end i en patruljevogn”, siger Allan Nyring.

LÆS OGSÅ: Cyklist fastklemt under lastbil i alvorligt uheld