Anklageren kræver udvisninger i en sag, hvor tre unge er tiltalt for henholdsvis drabsforsøg og vold af særlig rå karakter på en 16-årig dreng, der blev stukket med en machete.
Det skriver KøbenhavnLIV.dk
Politiet sigter de tre for i december 2021 at have stukket den 16-årige dreng med en machete på en legeplads over for Kirsebærhavens Skole i den københavnske bydel, Valby.
Den ene af de tre tiltalte er sigtet for drabsforsøg. Han var 15 år, da han stak den dengang 16-årige dreng med macheten.
De to andre – henholdsvis 15 og 17 år dengang – er tiltalt for legemsbeskadigelse af særlig rå og farlig karakter.
Ifølge anklageskriftet mødte den ene 15-årige og den 17-årige offeret på legepladsen og førte ham afsides. Den 15-årige nikkede offeret en skalle, så han faldt på knæ.
Derefter ringede den 17-årige til den anden 15-årige, som befalede at slå den 16-årige. Derefter var det, at den første 15-årige huggede en machete i højre side af ryggen på den 16-årige, så han fik et 3,5 cm dybt stiksår.
Efterfølgende huggede han ofret så hårdt i baghovedet med macheten, at ofret brækkede nakkebenet og kom i livsfare. Han reddede dog livet efter hospitalsbehandling.
Anklageren vil kræve de to 15-årige – som nu begge er fyldt 17 år – udvist af Danmark for bestandigt.
Den dengang 17-årige dreng vil anklageren kun kræve fængslet for hans medvirken i overfaldet.
Sagen mod de tre tiltalte begynder 22. marts.