En ny Viaplay-dokumentar sætter fokus på historien om præsten Thomas Gotthard, der på makaber vis dræbte sin kone Maria From Jakobsen i efteråret 2020.
Dokumentaren hedder ‘Præsten fra Helvede’ og giver et dybdegående indblik i mordet, der sendte chokbølger gennem den danske befolkning.
Det skriver SE&HØR.
LÆS OGSÅ: Stram Kurs brænder koranen foran tyrkisk ambassade i København
Den morddømte præst har skrevet et brev til sin dræbte kones familie, som der blandt andet bliver læst op fra i den nye Viaplay-dokumentar:
”Mandag den 26. oktober om morgenen slog jeg Maria ihjel. Jeg fratog Maria hendes fremtid, hendes håb og drømme. Jeg fratog børnenes deres elskede mor. Jeg fratog jer jeres elskede datter og søster”, starter Thomas Gotthard brevet og fortsætter:
”Siden da har jeg gjort jeres liv til et levende mareridt med uvished og en konstant og evig frygt. I er blevet afhørt af politiet, har fået ransaget sommerhuset og haft udsigt til at udstille alle Marias personlige hemmeligheder i vidneskranken i overværelse af hele den danske presse. Alt sammen fordi jeg mistede besindelse og siden ikke har haft modet til at stå ved min udåd. Det slutter nu. Jeg håber, I vil give Maria en smuk og værdig afsked. Og i forhåbentlig kan sætte et punktum og komme nogenlunde videre i jeres liv. Det bliver aldrig tilfældet for mig, for jeg har kastet mit liv ud i det evige mørke og må tage min retfærdige straf for det”, skriver han i brevet.
Han slutter desuden brevet med at skrive, at familien altid er velkomne til at besøge ham, at ingen skulle have ondt af ham og at et undskyld ville virke malplaceret.
LÆS OGSÅ: Bil med tre unge påkørt i vild biljagt
Mordet på Maria From Jacobsen
I efteråret 2020 slog Thomas Gotthard sin kone i hovedet med en sten i deres have. Derefter kvalte han hende til døde og gemte liget i en stor tønde, som han desuden havde købt fem dage forinden.
Thomas Gotthard fyldte herefter saltsyre og såkaldt kaustisk soda i tønden og gemte den på en nedlagt landejendom.
Herefter blev han meget optaget af at skaffe liget af vejen, så det næsten blev en hobby for ham. Da han på et tidspunkt syntes, at der stadig var for meget af Marias lig tilbage i tønden, så besluttede han sig for at partere hende og grave hende ned.
LÆS OGSÅ: Bagmand får 12 års fængsel for forsøg på at smugle våben og kokain
På et tidspunkt begyndte politiet at sætte fokus på Thomas Gotthard som mulig gerningsmand. De fandt da også ud af, at han havde søgt på mistænksomme ord som ‘selvmord, havdybe og rensemidler’. Derudover blev der fundet store mængder syre i hans hus.
Thomas Gotthard blev varetægtsfængslet i sommeren 2021, hvor han efter syv måneder erkendte at have myrdet sin hustru.
Thomas og Marias ægteskab var på vej mod en skilsmisse. Ifølge Thomas Gotthard selv, så myrdede han sin hustru, da han ikke orkede at gennemgå endnu en skilsmisse. Thomas havde tidligere været igennem en skilsmisse, der ifølge ham selv havde været meget besværlig. Så det orkede han altså ikke at gennemgå en gang til. Han besluttede derfor at slå hende ihjel. Det hele skulle se ud som om, at Maria havde begået selvmord.
Thomas Gotthard fik 15 års fængsel for mordet.
Den nye serie ‘Præsten fra Helvede’ har premiere d. 21. marts på Viaplay og TV3.
LÆS MERE OG FÅ FLERE DETALJER OM HELE SAGEN HER:
FØLG PRÆSTEN FRA MORD TIL DOM – MARIA SAGEN
DOM FALDET I DRABSSAG – PRÆST IDØMMES 15 ÅRS FÆNGSEL
Se flere billeder fra sagen herunder:
LÆS OGSÅ: Vil du opleve det smukke Nordlys? Sådan får du besked om at det kommer