20. mar. 2023 - 18:00

Gitte troede dårligt sine egne øjne: Håndværkere fandt en flaskepost fra 1934 under et gulv




Gitte Nielsen fra Hirtshals troede dårligt sine egne øjne, da nogle håndværkere gjorde noget af et fund under et gulv på Højersgade i Hirtshals.

Håndværkerne fandt en gammel flaskepost fra 1934 med et stykke papir i. Flasken er fundet under et gulv.

man i øjeblikket ved at renovere huset og under denne renovering har håndværkere fundet en gammel flaskepost fra år 1934 med et stykke papir i. Flasken er fundet under et gammelt gulv i huset.

Det er Gitte Nielsens mor, der ejer huset, og håndværkerne er i gang med at renovere huset.

Gitte Nielsen fortæller:

“Flasken er fundet under det gamle gulv på Højersgade 24. Min mor, Karen Margrethe Nielsen, fik brevet fra håndværkerne, men de har desværre slået flasken i stykker for at få brevet ud.”

I brevet står der:

“År 1934 blev dette dokument nedlagt til oplysning for vore efterkommere. Huset opførtes af snedkermester Eskildsen, Hirtshals, og allerede inden det blev færdigt, købtes det af fisker Christian Andersen, Hirtshals, som skulle giftes med Anne Mogensen, Skallerup Klit. Han måtte derfor købe huset, da der var mangel på lejligheder på denne tid. Hus med grund skulle Andersen betale 3.000 kroner for. Huset var opført i funkis-stil, og det var det andet hus i Hirtshals, der blev opført i denne stil, og det blev derfor meget kritiseret. De håndværkere, der har udført de forskellige arbejder, var: Murermester Christian Thomsen, elektriker Jespersen, maler Hvidemose, snedkermester Eskildsen, alle Hirtshals”