07. mar. 2023 - 15:47

God ven til de to dræbte i Taastrup: Hvad er der sket, tror du?




Mandag aften blev to teenagere på henholdsvis 18 og 19 år knivdræbt i Taastrup. Tirsdag var flere på gerningsstedet for at lægge blomster og mindes de afdøde.

ONP.dk fik lov at snakke med en af de fremmødte, der var gode venner med de to afdøde.

Hvor kendte du de to afdøde fra?

Det to dræbte er serbere. Det var mine venner. Den tredje, der ligger indlagt kender jeg ikke. Jeg tænker at de bare kom fra City2 og skulle hjemad. De er jo herfra området af og var nogle af mine rigtigt gode venner. Jeg er dog ikke selv fra Taastrup, men har for nyligt fået kendskab til deres gruppe. Og så er jeg begyndt at hænge med dem. Jeg vil ikke nævne deres navne. Det syntes jeg, at familien skal udtale sig om, hvis det er.

Ved du, hvad der er sket?

Ikke rigtig nej. Der skete det med Milan for ikke så lang tid siden – jeg ved ikke om det er noget af det samme.

Kendte de to dræbte Milan?

Ja ja, vi kender alle sammen Milan. Vi har alle et rigtig godt forhold til hinanden og havde til Milan. Han var som en rollemodel for mange af os drenge. Han kommer selv fra et hårdt miljø – han kommer fra Taastrupgård nemlig. Det er meget tragisk det, der er sket.

Læs om Milan-sagen her: DRÆBT RAPPERS VEN: MAN STIKKER IKKE HINANDEN I TAASTRUP

Der bliver solgt hash i området og der er set folk løbe rundt og jagte hinanden med elefanthuer. Hænger det sammen, tror du?

Muligvis. Det skal jeg ikke kunne udtale mig om.

Man kan kontakte politiet på 114, hvis man mener, at man har set noget.

I løbet af morgenen vil der desuden komme en mobil politistation, hvor folk kan henvende sig, til området.