11. jul. 2023 - 18:21

Første gang i Danmark: Arena giver gratis bind og tamponer




Modelfoto

Kvinder og store piger behøver i fremtiden ikke tænke på, om de får menstruation under koncerter, sportsbegivenheder og andre arrangementer i Arena Næstved.

De kan bare gå ud på dametoilettet og trække et gratis bind.

Det skriver TV2 ØST

“Halvdelen af jordens befolkning har menstruation, men alligevel er der ikke adgang til gratis bind og tamponer på de fleste toiletter. Derfor tænkte vi, at vi bør skabe en forandring og gøre det tilgængeligt præcis ligesom toiletpapir, siger Hanna Lauste fra svenske Hertox AB til mediet.

Det er Hertox AB, som har udviklet de økologiske bind og tamponer i dispensere, der fungerer ligesom, når man tager sæbe.

Tiltaget med gratis bind er det første i Danmark, men det er set andre steder.

For at undgå hamstring er det kun muligt at tage et bind ad gangen. Derefter går der nogle minutter, inden det næste er klart.

Modelfoto