20. jun. 2023 - 11:02

Dejlig aften venter: Sebastian åbner sin cafe for 30 ensomme børn




Foto: Facebook

I alt 30 ensomme børn har meldt sig til det arrangement, som cafeejer Sebastian Segall har arrangeret på sin cafe onsdag aften. Og han håber, de går gladere derfra, end da de kom.

“Jeg er meget spændt. Håbet er jo, at de alle sammen får en ven eller to efter denne aften,” fortæller Sebastian Segall til ONP.

Den 23-årige cafe-ejer kom på ideen til arrangementet, da han havde mødt en pige, der græd, og som var ked af det, fordi hun var ensom. Hendes historie påvirkede ham mere, end han havde regnet med.

Derfor satte han sig for at hjælpe andre ensomme børn. Og det har nu udmøntet sig i et arrangement onsdag aften i hans café i København.

LÆS OGSÅ; Cafe-ejer mødte grædende pige: Nu vil han hjælpe ensomme børn med ondt i livet

“Der kommer også en eller to voksne med pr. barn, så der kan godt blive lidt trangt i cafeen. Men vi har fået forskellige virksomheder til at hjælpe os, så alle børnene kan få lidt at spise og lidt at drikke, så vi sammen kan skabe en rigtig dejlig aften for børnene og deres forældre,” siger Sebastian Segall.

Red Barnet er også med i arrangementet, og de vil starte en indsamling, der kan hjælpe børnene.

“Jeg er som sagt. Men jeg er også meget rolig. Vi forsøger at skabe et frirum til børnene, så de kan få nogle nye bekendtskaber og nogle venner,” siger Sebastian Segall.

Den pige, som cafeejeren mødte – og som på en måde satte det hele i gang – har han ikke hørt fra siden.

“Desværre nej. Men hun skal være velkommen. Og ellers håber jeg, at hun kommer godt videre i livet,” siger han.

Arrangementet for børnene og deres forældre løber af stablen onsdag klokken 19 på Cafe Segall i Vingårdstræde i det centrale København.