23. jan. 2023 - 15:11

GIFT PÅ LEGEPLADS: Nu er arbejdet gået i gang




Nu er arbejdet gået i gang på legepladsen i Odense, hvor jorden har indeholdt rester af gift.

Legepladsen har tidligere være anvendt til gartneri, hvilket har medført rester af DDT-sprøjtegift i jorden. Der skal nu fjerens flere tons jord fra området.

Der er nu påbegyndt gravearbejde på en legeplads i Odense, hvor børn gennem mange år har leget i uvisheden om, at det har været på forurenet jord. Der er tale om hele 550 tons forurenet jord, som nu skal graves væk.

Legepladsen befinder sig på adressen Bellingevej 60, Odense.

Jorden er blevet forurenet, da der over en 65-årig periode tidligere har været gartneri på adressen. Aktiviteterne på gartneriet har resulteret i jord med rester af sprøjtegift kaldet DDT, samt flere nedbrydningsprodukter. Da stoffet nedbrydes meget langsom i naturen, så er det stadig tilstede i jorden.

Det oplyser Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

“Det er rigtig mange penge at bruge på en enkelt sag, men også nødvendigt for at eliminere risikoen for at komme i kontakt med den DDT-forurenede jord. Jeg håber, at vi kan bruge sagen til noget positivt og lære, at det har store konsekvenser, når vi ikke passer bedre på miljøet,” siger Poul Erik Jensen, der er formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark.

Arbejdet vurderes til at vare mellem tre og fire uger, hvor der under opgravningen forventes øget trafik, støj og støv i området.

ONP.DK OPDATERER DIG MED DAGLIGE NYHEDER PÅ INSTRGRAM – FØLG OS HER

Gift