01. apr. 2024 - 18:44

Flere grise døde efter ulykke: Derfor væltede grisetransport på motorvejen




Mandag eftermiddag er chaufføren af en grise transport væltet på motorvejen og det har skabt stor trafikkaos, som har givet overarbejde for både redningsmandskabet og vejhjælpen. Nu er der ryddet på Rute 18 Midtjyske Motorvej mellem rasteplads Søby og Herning Syd og poltiet kan melde ud om de 55 grises tilstand.

Fem ud af 55 grise er døde efter ulykken. Nogle er aflivet af dyrlægen, som ankom til stedet kort efter. Det fortæller Bjarne Gregersen, der er indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest til TV Midvest.

Men det kan være, at flere må aflives, lyder det fra indsatslederen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Tallet kan selvfølgelig blive større, når de bliver undersøgt”, siger han.

Der var både grise i forvognen og i lastbilen, da transporten væltede om på siden. Derfor måtte beredskabet skære i begge dele for at komme ind til de skrigende grise.

Herefter blev to andre transportere tilkaldt, så man kunne få grisene flyttet.

“Vi fik fat i to andre grisetransportere, som kunne komme og assistere, og så har vi hjulpet med at flytte dem”, siger indsatslederen til mediet.

Vejen er åben

Der er nu blevet åbnet op, så trafikken igen kan glide. Politiet har også fundet en mulig grund til, hvorfor grisetransporten væltede om på siden.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Andreas Andersen, til TV Midtvest.

“Umiddelbart var det en dækeksplosion, der var i skyld i, at grisetransporten væltede”, oplyser vagtchefen.