15. mar. 2024 - 16:43

Alvorlig sag: To unge efterlyses




Politiet bringer nu en efterlysning af to 16-årige drenge. De er mistænkt i en alvorlig sag.

Sydøstjyllands Politi efterlyser to personer.

Det drejer sig om Ghaith Ghali og Wael Abboud – begge på 16 år.

En hændelse i Horsens gør, at politiet nu søger med den store lygte, og de ønsker offentlighedens hjælp til det.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

“Ghaith Ghali: 16 år, spinkel af bygning og cirka 160 centimeter høj,” skriver politiet i efterlysningen.

Begge de 16-årige er mistænkt for kvalificeret vold, røveri, vidnetrusler og frihedsberøvelse.

Mere konkret handler mistanken om vold og trusler mod en person, der oplevede et overfald 1. marts.

“Sydøstjyllands Politi har i samme sag anholdt en 15-årig formodet medgerningsmand. Han er sigtet for at have deltaget i overfaldet den 1. marts, og han blev i dag klokken 13.00 fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens, hvor han blev varetægtsfængslet i surrogat i fire uger,” skriver politiet i efterlysningen.

Hvis man har oplysninger, der kan bidrage til at finde de to, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Wael Abboud: 16 år, spinkel af bygning og cirka 160 centimeter høj.