Med sig selv, hinanden og pAp-kAsser bygger spillerne Anna og Kasper universer på bedste børnelogiske manér, som de sammen med publikum oplever og forstår igennem legens uendelige muligheder. For sådan er den, legen – fantasifuld, forunderlig, foranderlig og med sin helt egen logik og tempo. Kun fantasien sætter grænser for, hvor legen kan bevæge sig hen! Skal du bevæge dig med?
Understøttet af sanselig musik og spillernes nærværende kontakt til publikum tilbyder [pAp]-[kAs] vores mindste verdensborgere en kvalitetsoplevelse, der stimulerer hele sanseapparatet og minder deres voksne om legens vigtighed for vores forståelse af verden.
Se billeder fra forestillingen herunder: