Hirtshalsboerne tager fastelavn med i dybet, for her afholdes fastelavn på samme måde som normalt med tøndeslagning, men noget er en smule anderledes.
Den lokale Søredningstjeneste på Hirtshals Redningsstation havde nemlig igen i år, arrangeret deres lidt specielle fastelavn.
Som det er sket i de sidste år, så forgår denne fastelavns tøndeslagning nemlig iført redningsdragt og en tur i baljen.
(Artiklen forsætter efter billedet)
De deltagende kaster sig i vandet ved redningsstationen og slår katten af tønden i bølgen blå.
Masser af mennesker var mødt op for at få en tur i det kolde gys som bagefter blev afsluttet med varme frikadeller og rugbrød, som der er tradition for hvert år til fastelavn på Hirtshals havn.