En 31-årig mand er onsdag blevet idømt tre måneders fængsel, fordi han har solgt varer gennem Facebook og DBA, uden at sende dem til køberen.
Manden har sat flere iPads og mobiltelefoner til salg på de to platforme, hvorefter køberne har sendt pengene, men ikke modtaget varen.
Ved retssagen kom det frem, at den 31-årige finansierede sin ludomani med pengene, som han franarrede de godtroende købere.
LIGE NU LÆSER ANDRE: IGEN: POLITIET INDFØRER VISITATIONS-ZONER EFTER FLERE KNIVSTIK
Manden, der er fra Ringsted, fik dog så dårlig samvittighed over svindlen, at han sagde undskyld til sine ofre. Undskyldningen kom i form af beskeder til 13 af personerne.
Men undskyldningerne var ikke nok til at slippe for straf. Retten kvitterede med tre måneders fængsel, hvoraf to af dem er betinget.