06. feb. 2023 - 10:49

KÆMPE TRAGEDIE: Mor og syv børn mister livet i brand




En kvinde og hendes syv børn i alderen 2 til 14 år er døde under en brand i Frankrig natten til mandag.

Det skriver flere franske medier.

Den tragiske hændelse fandt sted i den franske by Charly-sur-Marne, der ligger cirka 80 kilometer øst for Paris.

Naboerne kontaktede alarmcentralen kort før klokken 01, da de opdagede branden som hærgede nabolejligheden.

Den eneste overlevende i branden var kvindens mand, der var far til tre af børnene. Han fik alvorlige forbrændinger på kroppen, men overlevede den voldsomme brand. Han ligger stadig i behandling på hospitalet.

De afdøde børn er fem piger og to drenge. Den er endnu uvist, hvad der var årsag til branden.