OBS: Det er ikke køretøjet på ovenstående billede.
Danmark giver nu et betydeligt bidrag til Ukraine i krigen mod Rusland. Danmark har nemlig besluttet at donere et helt specielt våbensystem til Ukrainerne.
Det udtaler forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn. Hele nævnet bakker op om at donere våbensystemet, som Ukraine har efterspurgt. Det skriver Ritzau.
Det drejer sig om det avancerede våbensystem Caesar-haubitser.
Se billeder af våbensystemet på forsvarets hjemmeside: TRYK HER
Det danske forsvar har i alt købt 15 Caesar 8X8 Haubitser der blev overdraget i 2020 samt yderligere fire, som leveres i 2023.
På forsvaret hjemmeside står der følgende om våbensystemet:
‘Caesar 8X8 Haubits er et artillerisystem produceret af franske Nexter. Det kan ramme mål på op mod 40 kilometers afstand, alt efter ammunitionstypen.’
‘Artillerisystemet Caesar 8X8 155 mm Haubits er et autonomt artillerisystem, som modsat det tidligere system – selvkørende haubits M109A3, som blev leveret i 1960’erne – ikke kræver nogen indmåling. Det betyder, at det nye system hurtigere kan bringes til skud. Caesar 8X8 Haubits kan affyre seks skud på under et minut.’
ONP.DK OPDATERER DIG MED DAGLIGE NYHEDER PÅ INSTRGRAM – FØLG OS HER