Det danske popikon Thomas Helmig mistede tragisk sin søn Hugo Helmig d. 2. december i år. Læs mere om det her.
Tirsdag aften var der så Thomas Helmig-tema på TV2. Først viste de dokumentaren “Thomas Helmig på udebane”, og lige bagefter den udsolgte stadionkoncert, som han spillede i Aarhus den 11. juni 2022.
I dokumentaren åbner Thomas Helmig op for, hvad, der er det vigtigste i hans liv.
– Mine sange handler om menneskelige relationer. Nogle af dem er vældig selvbiografiske, og nogle er ren fiktion, men mange af dem er en blanding af begge dele. Det er jeg slet ikke genert med. Jeg synes dét, det handler om, er at få skrevet en god sang, fortæller han i dokumentaren.
Thomas Helmig har altid fundet inspiration i relationerne i sit liv, som han gennem hele sin karriere har brugt som værktøj til at komponere sin musik.
– Der kan man sige at musikken for mig, er et glimrende eksempel. For det handler om relationer at lave musik. Det handler om min relation til bandet. Jeg kan jo ikke stå og lave fed musik med nogle, jeg ikke bryder mig om. Det kan man ikke, siger Thomas Helmig.
Men alt er ikke musik. Når alt kommer til alt, så er det de nærmeste der betyder noget for popikonet.
– Det er jo også det, man kan se, når folk ligger på den sidste time på deres dødsleje, så er det dét, der betyder noget. Det er sgu ikke, hvor mange biler de havde eller hvor mange rejser, de var på. Det var deres relationer. Det er dem, der fylder, og det er dét, der fylder i mit liv. Det er dét, der er vigtigst for mig, siger han i dokumentaren “Thomas Helmig på hjemmebane”.