04. jul. 2023 - 12:29

Fyrede medarbejdere stævner Energi Danmark: Vi vil have vores 300 millioner – pr. mand!




Fagforbundet Djøf har anlagt en retssag mod Energi Danmark for at tilbageholde tre nu tidligere medarbejderes millionbonusser.

Det skriver mediet Finans.

Djøf fører sagen på vegne de tre opsagte medarbejdere. Ifølge Finans er kravet opgjort til over 300 millioner kroner per mand. Det fremgår ikke, hvor Finans har oplysningen fra.

Advokat Frederik Brocks, der skal føre sagen for Djøf, bekræfter over for mediet, at stævningen er indleveret. Han ønsker ikke at kommentere eller bekræfte beløbets størrelse.

LÆS OGSÅ: Bét for Mette Frederiksen: Stoltenberg fortsætter som generalsekretær i NATO

Energi Danmark fyrede de tre medarbejdere i april. Årsagen var ifølge energikoncernen, at der var sket “et alvorligt tillidsbrud i form af en række kollektive, illoyale handlinger”.

De tre medarbejdere havde forinden optjent bonusser til mere end en halv milliard kroner tilsammen. Det skrev Finans i marts.

Ifølge Energi Danmark er bonusserne ugyldige, fordi der er en politik i koncernen om, at der skal være loft på bonusaftaler.

LÆS OGSÅ: Virksomhed i vanskeligheder: Fyrer en tredjedel af medarbejderne

Stævningen, som nu er blevet indleveret, er på vegne af en af de tre medarbejdere.

– Af processuelle årsager for at holde sagsomkostningerne nede for alle parter har vi valgt at gøre det for kun én person, men der er samme problemstilling i alle tre sager, siger Frederik Brocks til Finans.