17. maj. 2023 - 19:16

32-årig fængslet for drab på Emilie Meng




Dommer finder mistanken om drab, frihedsberøvelse og voldtægt i sagen om Emilie Meng begrundet. Derfor fængsles den 32-årige sigtede.

Desuden er der også en begrundet mistanke om overfald på en 15-årig pige i Sorø.

Det fremgår af den kendelse, som dommeren oplæser i et retsmøde i Retten i Næstved torsdag aften.

Årsagen til varetægtsfængsling er blandt andet en frygt for, at manden på fri fod igen vil begå samme type kriminalitet.

Desuden vil manden på fri fod kunne hindre politiets opklaringsarbejde, fastslår dommeren.

Facit er, at den 32-årige nu er varetægtsfængslet for tre overfald på piger.

Den ene, 17-årige Emilie Meng, blev dræbt. Det skete i juli 2016.