17. maj. 2023 - 23:05

Herning Blue Fox får svensk cheftræner




Onsdag aften er den nye cheftræner blevet introduceret for Herning Blue Fox. Det er svenske Per “Pelle” Hånberg, der netop er kommet til Herning fra Frederikshavn White Hawks.

Mange ishockeyfans var mødt op til pressemødet i  Kvik Hockey Arena.

”Pelle” som han kaldes i daglig tale, er en moderne type træner, som arbejder stærkt og intenst med individet. Netop de kompetencer, hvor der både på det menneskelige og spillemæssige plan er fokus på hver enkelt spillers velbefindende og ikke mindst optimale udviklingskurve, har der været stor efterspørgsel på i fremtidens Blue Fox”, skriver bluefox.dk.