27. dec. 2022 - 20:47

Får du fut i fyrværkeriet? Sådan bliver vejret nytårsaften




Mildt, tørt og blæsende. Sådan lyder prognosen for vejret nytårsaften ifølge DR’s vejrvært, Thomas Mørk.

Han forudsiger at der vil være tørt henover aftenen, men at det til gengæld vil komme til at blæse en del, skriver DR på deres hjemmeside.

“Det ser ud til, at det kan blive en blæsende omgang. For mange kan det blive lidt svært at få raketterne til at flyve lige op,” siger Thomas Mørk og fortsætter:

“Meget tyder på, at det bliver en relativ mild men blæsende vejrsituation, hvor vi henter luften fra en sydvestlig retning. Det ser ret lunt ud med temperaturer et sted mellem 5 og 10 varmegrader”.

Følg dine daglige nyheder på ONP’s Facebook her