26. jun. 2023 - 8:32

DMI varsler: Torden, skybrud og hagl!




Sommeren går på pause i begyndelsen af denne uge, hvor DMI varsler torden, skybrud og hagl.

En koldfront rammer først Vestjylland, inden den bevæger sig gennem landet. Det skriver DMI på deres hjemmeside.

På grund af solopvarmning i løbet af dagen ser det ud til, at fronten bliver kraftigere, imens den bevæger sig mod øst. Derfor bliver bygerne kraftigst over Nord- og Østjylland samt Sjælland og Lolland-Falster.

Her vil der kunne falde 25-35 mm på 30 minutter, og det svarer til skybrud.

Foruden skybrud og vindstød kan bygerne være ledsaget af hagl og torden.