30. mar. 2023 - 17:45

DMI bekræfter: Træt af regn? Så er der godt nyt på vej!

Dette syn kan du godt vinke farvel til i weekenden - DMI lover nemlig solskin.


Det har været en trist marts måned, hvis man er til sol og varmegrader. Men det ændrer sig angiveligt nu!

Der er nemlig rigtig gode nyheder på vej til de sol-glade danskere. Solen vender tilbage i den kommende weekenden.

Det bekræfter Danmarks Meteorologiske institut.

“Mens der også fredag vil være regnvejr i det meste af landet, så ser der ud til at være et vejrskifte fra på lørdag,” siger Hans Peter Wandler, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut.

Der vil lørdag formiddag være let regn i de sydlige egne af Danmark, men så kommer der en opklaring nord fra, som vil brede sig udover det meste af Danmark.

“Det betyder, at der vil være sol eller delvis sol i hele landet om søndagen. Så det er godt nyt, hvis man er til solskin,” siger han.

Med hensyn til varme, så skal danskerne dog vente lidt endnu. Det ser nemlig ikke ud til at blive specielt varmt. Der forventes blandt andet en smule nattefrost.

“Temperaturerne bliver på fire til otte grader om dagen, mens der forventes at være fra nul til minus fire grader natten til søndag,” siger Hans Peter Wandler.

LÆS OGSÅ: Næsten 2000 køretøjer beslaglagt grundet vanvidskørsel