Den kraftige blæst har haft konsekvenser trafikken, og nu er turen kommet til færgeafgangene. Nogle steder er øboere helt afskåret fra fastlandet
Fanølinjen er eksempelvis blevet aflyst resten af dagen som følge af de kraftige blæsevejr, oplyser P4 Trafik på Twitter.
Udover Fanøfærgen, så er Tunøfærgen også ramt af aflysninger. Tunøfærgen vil være aflyst frem til fredag morgen, hvilket betyder, at øboerne foreløbigt afskåret fra fastlandet indtil da.
Det oplyser Horsens Folkeblad.
Tidligt torsdag morgen oplyste Ærøfærgerne også at de ville indstille sejladsen hele torsdag. Dette sker mellem Søby-Fynshav og Fynshav-Søby
Alslinjen har også oplyst, at deres morgenafgange, samt afgange fra Fynshav klokken 12 og 14, vil være aflyst.
Der kan dog være flere aflysninger på vej, da vinden ikke aftager lige foreløbig, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut på Twitter:
»I dag op mod kuling fra østsydøst og vindstød op mod stormende kuling. Fredag fortsat blæsende. I løbet af dagen ender vi med op til en hård vind og vindstød af kuling – stadig fra øst.«