Det blev til hollandsk guld, da linjeløbet ved VM i landevejscykling blev kørt søndag over 271 kilometer fra Edinburgh til Glasgow.
Mathieu van der Poel kørte solo i en favoritkvartet, der også talte danske Mads Pedersen, sloveneren Tadej Pogacar og belgieren Wout van Aert.
Hollænderen sikrede VM-guldet, selv om han styrtede på næstsidste omgang, men han formåede alligevel at holde forfølgerne bag sig.
Sølvet gik til belgiske Wout van Aert, der også kørte alene over målstregen, mens Tadej Pogacar snuppede bronze lige foran Mads Pedersen efter en spurt.
LÆS OGSÅ: Slog Italien i finalen: Danmark vinder VM-guld
Mathieu van der Poel er den første hollandske vinder af VM-linjeløbet i 38 år.
Tilbage i 1985 triumferede den dengang 38-årige Joop Zootemelk.
Det er anden gang i år, at Mathieu van der Poel vinder VM-guld. I februar vandt han verdensmesterskabet i cykelcross for femte gang, dengang også med Wout van Aert som nummer to.
Van der Poel har i år også vundet blandt andet Paris-Roubaix og Milano-Sanremo.