18. maj. 2023 - 20:19

Tour de Himmelfart er skudt i gang: 750 ryttere deltager




Traditionen tro er årets Tour de Himmelfart blevet skudt i gang i Odder. Ligesom de andre år er 750 ryttere mødt op til start og touren kommer til at vare over hele weekenden.

Deltagerne til løbet er mellem 9 og 18 år gamle. De skal køre i 12 klasser og det er langt fra blot danske cykelryttere, der er kommet til Midtjylland.

Ryttere fra Norge, Sverige, Finland, Island, Tyskland, Holland, Belgien, Italien, Estland, Litauen og UK er kommet for at deltage i det traditionsrige cykelløb.