Den danske Tour de France-vinder, Jonas Vingegaard, stiller ikke op til VM i landevejscykling i Glasgow i Skotland til september.
“Vingegaard er ikke med i bruttotruppen, fordi han har meddelt, at VM ikke er muligt for ham i forhold til løbsprogrammet efter Touren,” siger Danmarks landstræner, Anders Lund, til tv2.dk/sport
Sidste år deltog Jonas Vingegaard heller ikke i VM efter sin samlede sejr i Tour de France. Her blev VM i linjeløb vundet af belgieren Remco Evenepoel (Soudal-QuickStep).
Anders Lund udtog denne mandag de fire første danske ryttere ud af otte til VM i Glasgow.
Valget fandt på den tidligere verdensmester, Mads Pedersen (Trek-Segafredo), den danske mester i linjeløb og vinder af Schweiz Rundt, Mathias Skjelmose (Trek-Segafredo), den danske mester i enkeltstart, Kasper Asgreen (Soudal-QuickStep) samt Søren Kragh Andersen (Team Alpecin-Deceuninck).
Jonas Vingegaard – der kører for Jumbo-Visma holdet – har altså som hovedmål i denne sæson at genvinde Tour de France.
Han har senest vundet etapeløbet Critérium du Dauphiné, der også blev kørt i Frankrig.