21. okt. 2023 - 20:04

FCK var bagud – men vandt og topper Superligaen




FCK var bagud i lørdagens hjemmekamp i Superligaen mod Vejle, men de forsvarende mestre endte med at vinde 2-1 og indtog dermed rækkens førsteplads.

Første halvleg sluttede 0-0, men i anden halvleg bragte russeren German Onugkha Vejle foran efter 20 minutters spil, da han

Russeren German Onugkha bragte Vejle foran efter 20 minutters spil i anden halvleg efter en skøn aflevering i dybden.

Det var femte Superliga-kamp i træk, at det lykkedes for modstanderne at score mod FCK.

Fem minutter senere udlignede tuneseren Elias Achouri for hjemmeholdet efter oplæg fra Andreas Cornelius, og med otte minutter tilbage af kampen scorede norske Mohamed Elyounoussi på oplæg fra Christian Sørensen.

Dermed indtager FCK rækkens førsteplads inden søndagens kampe, hvor de imidlertid kan blive overhalet af ærkerivalerne fra Brøndby, som på udebane møder Randers FC.