02. nov. 2022 - 18:00

Fans ankommer til Parken: Politiet er massivt til stede

Politiet dækker massivt op omkring de tyske fans fra Dortmund Foto: Presse-fotos.dk


Flere tusinde fans er blevet eskorteret til Parken på Østerbro i forbindelse med Champions League opgøret mellem FC København og Dortmund. De tyske fans havde dagen igennem opholdt sig i Indre By, hvor de gjorde klar til kampen på The Old Irish Pub. Herfra gik den store gruppe hen mod parken, hvor politiet afspærrede veje og eskorterede gruppen.

Nu er de mange fans ankommet til stadion, hvor politiet fortsat opholder sig for at sikre, at der ikke bliver tumult og optøjer mellem FCK-fans og Dortmund tilhængerne.

Københavns Politi har tidligere på dagen frihedsberøvet fans, men ellers melder politiet om en fredelig aften indtil videre.

Kampen er planlagt til at blive fløjtet i gang klokken 21.00