18. jan. 2023 - 12:58

DANSK OL-GULDVINDER RAMT AF LYNET: ‘Mit livs største chok’




Martin Kirketerp, der er tidligere OL-guldvinder, blev i søndags ramt af lynet.

Det skete mens sejleren befandt sig på en båd under det prestigefyldte Singapore Sail Grand Prix. Danskeren hold havde netop sikret sig andenpladsen, da ulykken skete.

Lynet slog ned i bådens vinge, der er 29 meter lang. Martin Kirketerp var meget tæt på vingen, da det skete. Han kunne mærke med det samme, at der var noget helt galt.

“Jeg mærker lynet, der slår ned i vingen – lad os bare sige det sådan, at jeg virkelig godt kan mærke det. Det er mit livs største chok,” siger Martin Kirketerp i et interview med TV2 Sport og fortsætter:

“Jeg kan mærke det hele vejen ned gennem kroppen og i torsoen. Det går heldigvis ikke ud gennem benene eller den anden arm. Og så kan jeg mærke, at mit hjerte bare fyrer afsted.”

Efter episoden blev danskeren kørt på hospitalet for observation, men der var heldigvis ikke sket noget med hans helbred. Han er nu tilbage i Danmark hos sin familie.

Tilbage i 2008 vandt Kirketerp og Jonas Warrer guld ved OL i Beijing i 49er-klassen.

ONP.DK OPDATERER DIG MED DAGLIGE NYHEDER PÅ INSTRGRAM – FØLG OS HER