28. jul. 2023 - 12:44

Dansk nedtur: Tidligt engelsk mål nedlagde de rød-hvide ved VM




Arkivfoto

Det blev til et smalt nederlag for Danmark, da kvindelandsholdet fredag mødte England ved fodbold-VM i Australien og New Zealand.

Kampen i Sydney endte 1-0 til England på et mål scoret af Lauren James efter cirka fem minutter.

I opgørets indledning så det ud til at kunne ende med en øretæve til Danmark, men Pernille Harder og co. fik kæmpet sig ud af det engelske pres, og kampen var i lange perioder jævnbyrdig.

Til sidst var det tæt på at blive 1-1, da Amalie Vangsgaard headede bolden på stolpen, men England fik altså holdt fast i den spinkle føring.

Resultatet betyder, at de engelske europamestre nu topper gruppen med to sejre. Danmark har fortsat en fin mulighed for at komme videre åbningssejren over Kina. To hold går videre.

Danmark spiller sin tredje og sidste gruppekamp i det indledende gruppespil mod Haiti tirsdag klokken 13.