Den populære fodboldhjemmeside bold.dk har fået ny ejer.
Ekstra Bladet oplyser fredag, at avisen har erhvervet sig hjemmesiden, der hver dag besøges af mange danske fodboldfans.
– Bold.dk har en helt unik position i det danske mediemarked, og vi glæder os over, at de nu bliver en del af Ekstra Bladet-familien, siger chefredaktør Anders Borup Sørensen til eb.dk.
– Ekstra Bladet er især kendt for sin kritiske dækning af store sager i fodbold, og med opkøbet af bold.dk kan vi tilføje en dybere dækning af stort og småt i dansk og international fodbold, siger han.
Ekstra Bladet oplyser, at bold.dk ifølge Dansk Online Index er Danmarks femtestørste digitale nyhedsmedie.
LÆS OGSÅ: Tredje gang siden januar: Tesla sænker prisen på flere modeller