24. aug. 2023 - 14:24

Zelenskyj: Vi havde intet at gøre med Prigozjins flystyrt




Ukraine havde ikke noget at gøre med Jevgenij Prigozjins formodede død, siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Prigozjin har været leder for russiske lejesoldater i Wagnergruppen. Han stod på passagerlisten, da et privatfly onsdag aften styrtede efter at være lettet fra Moskva. Hans død er ikke officielt bekræftet.

– Vi havde intet med det at gøre. Alle kan indse, hvem som har med det gøre, siger Zelenskyj til journalister.

Prigozjin og Wagnergruppen gjorde i juni oprør mod Ruslands militære ledelse for deres måde at føre krig på i Ukraine.

De truede med at marchere mod Moskva for at få deres krav opfyldt. Men Prigozjin afbrød sit forehavende og blev tvunget til at slå sig ned i Belarus.

Dengang var der spekulationer om, at præsident Vladimir Putin eller andre i hans nærmeste kreds ville sørge for, at han forsvandt helt.

Reuters