Københavns Vestegns Politi har fredag anholdt en “yngre mand”, som er “sigtet for skyderiet” i Søborg fredag i sidste uge.
En 35-årig mand døde søndag af sine kvæstelser, efter at han var blevet ramt af flere skud, da han sad i en bil på Novembervej om eftermiddagen.
– Den mistænkte blev anholdt på baggrund af efterforskning, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.
Den yngre mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup i løbet af lørdag.
Politiet oplyser ikke nærmere om mandens alder, eller hvad han helt præcist er sigtet for.