21. mar. 2025 - 8:46

Vej er spærret som følge af alvorlig trafikulykke




Politiet er fredag rykket ud til en alvorlig trafikulykke på Åbenråvej ved Oksevejen nær Tinglev.

Vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, fortæller, at politiet fik anmeldelsen klokken 07.56.

Åbenråvej er spærret i begge retninger i de næste timer.

Politiet kan umiddelbart ikke oplyse nærmere om ulykken, end at der er to personer involveret, og at den ene er uskadt.

Ulykkesstedet skal undersøges af en bilinspektør. Det er kutyme i sager om alvorlige trafikulykker.