22. jul. 2025 - 8:26

Van der Poel udgår af Tour de France med lungebetændelse




Mathieu van der Poel er udgået af Tour de France inden starten på 16. etape på grund af en lungebetændelse.

Det oplyser cykelstjernens hold, Alpecin, i en udtalelse på den sociale platform X.

– Mathieu har haft symptomer på en almindelig forkølelse i løbet af de sidste par dage. I går eftermiddag (mandag, red.) begyndte hans tilstand at forværres betydeligt, lyder det i udtalelsen.

Mathieu van der Poel blev kørt til et nærliggende hospital, da han om aftenen på hviledagen fik feber.

– Lægetjek afslørede, at Mathieu lider af lungebetændelse. I samråd med lægerne blev det besluttet, at han ikke kan længere kan fortsætte i løbet. Hans helbred har højeste prioritet, og hvile og restitution er nu afgørende.