Fynske Motorvej er igen åben i østgående retning ved Nyborg, efter en autocamper tidligere søndag eftermiddag væltede og spærrede vejen.
Det skriver Vejdirektoratets Trafikinformation på Twitter omkring klokken 16.40.
Der har ikke været meldinger om tilskadekomne i forbindelse med uheldet, men både politi og beredskab har været på stedet.
Trods genåbningen skal man fortsat forvente kødannelser på strækningen.
Der ventes først normal trafik i løbet af eftermiddagen.