På et døgn er seks kinesiske balloner blevet observeret i nærheden af Taiwan.
Det sker jævnligt, at der observeres balloner, men det er sjældent, at der er så mange inden for kort tid.
Taiwan, der ligger i farvandet ud for det sydøstlige Kina, fungerer som en uafhængig stat, men Kina betragter øen som en del at sit territorie.
I Taiwan ses ballonerne som en form for chikane fra Kina, som på den måde kan presse Taiwans militær, uden at der er tale om en krigshandling.
På en illustration offentliggjort af Taiwans forsvarsministerium kan man se, at en af de seks balloner er fløjet ind over øen.
Samtidig er der i det samme døgn observeret ni luftfartøjer fra det kinesiske militær i nærheden af Taiwan. Der er også set seks krigsskibe.
Kina har i de senere år skruet op for sin militære tilstedeværelse i farvandet omkring Taiwan og har ikke afvist at overtage kontrollen over øen med magt.
Anklagerne om chikane gennem opsendelse af balloner har Kina dog flere gange afvist. Ifølge landet er de ikke opsendt af politiske årsager. Der er tale om vejrballoner med et meteorologisk formål, har Kina sagt.
Samme forklaring kom Kina med, efter at der i 2023 blev skudt en kinesisk ballon ned i USA. De amerikanske myndigheder mente omvendt, at der var tale om spionage.
Forholdet mellem Taiwan, Kina og USA er komplekst. USA leverer våben til Taiwans militær og støtter op om, at Taiwan er medlem af forskellige internationale fora, hvilket Kina er imod.
Omvendt anerkender USA ikke Taiwan som et selvstændigt land.
Forholdet mellem de to blev styrket mellem 2017 og 2021, mens Donald Trump var præsident i USA. Det skyldtes, at Trump var stærk kritisk over for Kina, ikke mindst på grund af handelsinteresser.
Men genvalget af Trump i efteråret har alligevel skabt bekymring. Under valgkampen anklagede han Taiwan for at have “stjålet” produktionen af mikrochips til elektronik fra USA.
Trump sagde også, at Taiwan burde betale USA for beskyttelse.
Mens Kina har øget sin tilstedeværelse nær Taiwan, har Taiwan i de senere år øget sine militære investeringer. Øen, som har 23 millioner indbyggere, er dog fortsat meget afhængig af, at USA leverer våben.
AFP