Mens Ukraine lige så langsomt er ved at løbe tør for ammunition på slagmarken, halter det med at få en hjælpepakke til det krigsramte land igennem Kongressen i USA.
Jake Sullivan, den amerikanske præsidents nærmeste sikkerhedsrådgiver, har onsdag besøgt Ukraines hovedstad, Kyiv, hvor han afviser at sætte dato på, hvornår hjælpen kommer.
– Det har allerede taget for lang tid. Det ved jeg, og det ved I, siger han.
– Vi arbejder på at få det gjort så hurtigt som muligt, men jeg kan ikke komme med en præcis forudsigelse i dag.
USA har givet mere end 44 milliarder dollar, godt 302,6 milliarder kroner, til Ukraine i militærhjælp.
Særligt på højrefløjen i Det Republikanske Parti er en modvillighed mod at sende flere penge til landet begyndt at ulme.
Partiet har krævet, at præsident Joe Biden strammer sin indvandringspolitik, hvis det skal gå med til at sende en stor våbenpakke til Ukraine.
Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, sagde tirsdag, at det var chokerende, at pakken stadig ikke var blevet sendt afsted.
Sullivan svarer onsdag, at han på trods af hindringerne er “sikker” på, at det nok skal lykkes at få hjælpen til Ukraine.
– Vi skal nok få de penge ud af døren, siger han.
Onsdag mistede flere civile livet i den nu mere end to år lange krig mellem Ukraine og Rusland.
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, kunne i sin daglige aftentale fortælle, at fem personer døde, efter at russiske missiler slog ned i en boligblok og en fabrik i Kharkiv, som er landets næststørste by.
Ni andre blev kvæstet i det missilangreb, og nødberedskab leder stadig efter fem personer, som er meldt savnede i forbindelse med angrebet.
Zelenskyj opfordrede i talen særligt til, at lande skal bidrage med luftværn til Ukraine.
– Vores partnere har disse luftværnssystemer. Og vores partnere er nødt til at forstå, at luftværn er nødvendigt for at beskytte folks liv, sagde Zelenskyj.
Ifølge FN er det mindst 10.500 civile, som har mistet livet i krigen mellem Ukraine og Rusland. Yderligere 20.000 civile er blevet såret i konflikten.
AFP