Trafikken på Storebæltsbroen i retning mod Sjælland er blevet genåbnet, efter at de østgående spor tidligere søndag var spærret som følge af et uheld.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på platformen X omkring klokken 18.30.
Den første melding om uheldet kom klokken 17.39. Den østgående trafik var lukket helt i omkring 20 minutter, inden et af sporene blev åbnet.
Begge spor i østgående retning er nu farbare, men der er stadig køretøjer i nødsporet, og derfor opfordrer politiet til, at man udviser forsigtighed.
Sund & Bælt skriver på X, at der advares mod kødannelse mod Sjælland.