Fredag eftermiddag er myldretrafikken på Sydmotorvejen blevet ramt af et færdselsuheld. Dele af motorvejen er nu afspærret
Fredag omkring klokken 15.10 er flere biler impliceret i et uheld på Sydmotorvejen i sydgående retning mellem motorvejskryds Køge Vest og Lellinge <33>. De forulykkede biler holder lige nu i nødsporet og i grøften. Politi- og redningsmandskab er netop kommet frem, hvor man har afspærret højre spor.
Ifølge Vejdirektoratet forventes oprydningen afsluttet klokken 16.05. Der er dog allerede kødannelse på strækningen før uheldet. Køen møder bilisterne i skrivende stund klokken 15.25 ved 31b Køge Nord.
Bilister skal forvente en del ekstra rejsetid.