06. feb. 2025 - 7:56

Topdanmarks direktør stopper som led i finsk overtagelse




Peter Hermann stopper som administrerende direktør i forsikringsselskabet Topdanmark den 1. juli.

Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse torsdag morgen.

Meldingen kommer, efter at Topdanmark blev opkøbt af den finske koncern Sampo sidste år.

Som en del af opkøbet skal det danske selskab nemlig integreres i If, som Sampo også ejer.

– Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år, siger Peter Hermann i meddelelsen.